Familien Elneff's stamtræ

Da jeg nu har været så heldig at få domæne-navnet elneff.dk, så vil jeg gerne stille både serverplads og båndbredde til rådighed til et on-line stamtræ.

Der er allerede nogle der har været i gang med at lave stamtræ for familiennavnene Elnif, Elniff, Elnef og Elneff - disse udspringer med stor sansynlighed fra samme aner.

Herunder er nogle dokumenter jeg har fået (og fået lov til at benytte). Klik på de små billeder, for at se dem størrer:

Fra gammel tid Lidt yngre Tekst 1 Tekst 2

 

Jeg har, fra samme kilde, også fået følgende tekst:

Tak for Deres brev med spørgsmål angående efternavnet Elnif. Dette navn er blevet forbeholdt som efternavn i perioden 1921-43, ligesom også stavemåden Elnef.
Der kendes andre varianter af navnet såsom Elneff og Elniff, som også er forbeholdte efternavne.
Hvis man søger i den amerikanske slægtsforskningsdatabase www.familysearch.org på alle disse varianter, vil man finde en hel del medlemmer af familien eller evt familierne på Als i 1800-tallet. Der er meget, der tyder på, at det er samme familie.
En enkelt Hans Elneb får døbt en søn Hans i 1671 i Asserballe.
Navnet stammer antagelig fra gården Elnæb i Hundslev by i Notmark sogn i Als Sønder herred. Se Danmarks Stednavne nr. 7. Sønderjyske Stednavne V.
Sønderborg Amtsraadskreds, København 1939, side 293. Her angives betydningen at være trænavnet el. (Efterleddet er en form af navneordet "næb", der - når det ikke er sammensat med en fuglebetegnelse som. f.eks. storkenæb - betegner et  "fremspring", specielt brugt om en pynt).
Side 262 sammesteds nævnes under naturnavne i Bro, Ketting sogn (nabosogn til Asserballe og Notmark sogne), Als Sønder herred et marknavn Elnæbskobbel. Det har formerne Elnefskoppel, Elnefkoppel og Elnesskoppel, og det antages at have navn efter en i 1690 nævnt præstekådner Hans Peter Elnæb. Han er vel identisk med den i Asserballe nævnte dåbsfader 1671, og han har nok sit navn efter gården i Hundslev i Notmark sogn.

 

Desuden har jeg, fra en anden kilde, modtaget et omfattende stamtræ; men der er for mange personlige oplysninger i, til at det blot kan ligges ud på det store Internet til offentlig beskuelse. Det vil vare noget tid inden jeg får lavet en fornuftig måde, at præsentere de relevante data på.

Det er et kæmpe arbejde, at samle alle de oplyninger, jeg har fået stillet til rådighed,
derfor takker jeg hermed ydmygt for alle bidragene.

© tilhører de respektive bidragydere.

Se under "Om Webmaster", hvis du ønsker at kontakte Mogens ang. stamtræ.

Indhold © 2009 | Sidst redigeret: 2010.05.26.